Min historie

Min historik som behandler går tilbage til 1989, og det er ingen hemmelighed, at jobbet som behandler er mere end blot et job for mig. Det er en livsstil. En livsstil, hvor dét at være tæt på mennesker og interessere sig for deres liv og evner er i centrum. Jeg var selv eliteløber som ung og snørrer også gerne løbeskoene i dag, især når min søn vil løbe om kap.

Mit fokus har dog i mange år været på at få elitesportsfolk, motionister, erhvervsfolk, politikere og andet godtfolk til at præstere og føle overskud mentalt og fysisk. Med navnkundige Ole Kåre Føli og Kurt Mosetter som læremestre tager jeg udgangspunkt i deres behandslingsmetoder, Body SDS og Myoreflex terapi og kombinerer det med akupunktur, zoneterapi og homøopati ud fra den enkeltes behov.

En krop og et sind i balance er, hvad vi alle drømmer om, men sjældent besidder. Skader, smerter og stress er almindelige skavanker og forstyrrende elementer, som kan lindres og behandles, så tøv ikke med at kontakte mig, så vi sammen kan få din krop i rette svingninger.

Play Video

Mit CV

Det er spillerne, der har leveret 15 mesterskaber i min tid i klubben. Min opgave har blot været at få dem klar til at præstere.
Landsholdet samles kun fire-fem gange om året, derfor gælder det om at være meget præcis som behandler.
Atletikken og løbedisciplinerne er mit hjertebarn, og jeg kender alle skaderne fra min egen krop
Rytterne er et specielt folkefærd, der udsætter sig selv for vanvittige strabadser. Her har jeg mødt de største personligheder og de største udfordringer.

Afslapning i hjemlige omgivelser

Behandlingerne hos mig foregår i nyindrettet lokale med speciadesignet briks i privaten. Disse rolige omgivelser er den ideelle ramme for at finde den rette behandling, der tager udgangspunkt i det enkelte individs behov. Jeg har altid arbejdet tillidsbaseret, hvor gensidig tillid og fortrolighed er alfa omega. Selvom jeg har arbejdet på højtprofilerede arbejdspladser, er det ikke mig, du ser på billederne fra jubelsecerne, når pokalerne er i hus. Jeg foretrækker ’at gå under radaren’ og overlader trygt glamouren til de rette personer.

Du vil opleve et behandlingsmiljø, der er afslappet, hvor humor, en frisk bemærkning og smil på læben kan forekomme. CPH Body er ikke en del af en kæde eller en del af et stort konglomerat, men drives af mig som enkeltperson, og det ligger mig på sinde, at jeg personligt står for alt fra den indledende kontakt, over samtale til selve behandlingen. Mine værktøjer er uddannelse, erfaring, lyttende ører, arbejdende næver og en interesse for det hele liv. Disse værktøjer er din sikkerhed for, at du er i gode hænder.

Scroll to Top